BANDAGIST
Om ForMotion
Proteser
Ortoser
Andre ydelser
Nyttig viden

Ortoser

Ortoser til overkrop
Ortoser til ben
Hofteortoser
Knæortoser
Fod- og ankelortoser
Find din nærmeste klinik
Ortose

Ortoser til knæet

Hos ForMotion Bandagist kan vi hjælpe dig, hvis du har knæsmerter. Uanset om du har fået en skade eller har en kronisk tilstand, som fx slidgigt eller CP, kan vi bl.a. hjælpe dig med at få øget stabilitet, aflastning, korrektion af fejlstillinger og bevægelsesmuligheder. Vores autoriserede bandagister arbejder sammen med dig for at forstå dine behov og finde frem til den løsning, der hjælper dig bedst.
FM_Knee_Lifestyle-Image_01
Knæortoser

Vores knæbandager

Vi tilbyder knæortoser - også kaldet knæskinner eller knæbandager - der stabiliserer og støtter dit knæ. De gør det lettere at gå, bruge trapper og bevæge dig i hverdagen. Vores autoriserede bandagister finder den løsning, der passer bedst til dig og din situation. Det er vigtigt at finde den rette pasform, støtte og komfort.Nogle knæbandager trækkes på benet, andre fastgøres med velcro eller andre typer lukning. En god knæortose vil lindre smerter, give stabilitet og hjælpe dig med at bevæge dig mere frit.
FM_Knee_Lifestyle-Image_02
Knæsmerter

Årsager til knæsmerter

Herunder er en liste over tilstande i knæet, der kan være årsag til knæsmerter. Du er altid velkommen til at kontakte din lokale ForMotion Bandagist, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid.

Schlatters sygdom

Også kaldet Osgood-Schlatters sygdom. Denne tilstand rammer ofte unge mellem 8-15 år, særligt aktive børn/unge. Det giver knæsmerter og hævelse, der typisk forsvinder efter puberteten.

Springerknæ

Også kaldet patellar tendinopati. Det er en betændelse/irritation i patella senen (sene ved knæskallen) og rammer ofte sportsfolk, der laver mange spring, f.eks. i basketball og volleyball.

Slidgigt i knæet

Også kaldet knæartrose. Dette er den mest almindelige form for gigt i knæet. Brusken i knæleddet slides ned over tid. Det giver kroniske smerter, hævelse og stivhed.

Korsbåndsskade

Korsbåndene (ACL og PCL) styrer knæets bevægelse frem og tilbage. Skader sker ved pludselige retningsskift, dårlige landinger, vrid eller stød mod knæet. Det er især udbredt i fodbold, basketball og håndbold. Symptomerne er stærke smerter og ustabilitet/svaghed i knæet.

Ledbåndsskader

Ledbåndene (MCL og LCL) styrer knæets bevægelse fra side til side og giver stabilitet i knæet. Skader kan opstå ved pludselige bevægelser, vrid eller stød. Symptomerne kan være stærk smerte og ustabilitet/svaghed i knæet.
KAFO

KAFO – Knæ-Ankel-Fod-Ortose

Hver KAFO (Knæ-Ankel-Fod-Ortose) fremstilles specifikt til den enkelte for at sikre optimal støtte og stabilitet. Ortosen sidder fast lige over knæet og er udviklet til bl.a. at styre bevægelser, forebygge skader, støtte eller aflaste. Uanset om du har brug for støtte til at stå eller gå, vil din ForMotion-bandagist sørge for, at din KAFO passer korrekt og fungerer, som den skal. I daglig tale kan en KAFO også omtales som en skinne eller en kapsel.
FM_TEK_Lifestyle-Image_03
Godt at vide

Gode råd til bedst muligt udbytte af din KAFO

Sko og strømper med KAFO

KAFO'er er designet til at blive brugt sammen med sko – nogle modeller kan dog monteres udvendigt. Du skal muligvis bruge sko, der er en smule større end normalt. Sko med snørebånd eller velcrolukning er ideelle, da de giver ekstra plads og sikrer, at ortosen holdes godt fast. Det er vigtigt altid at bære sko med din KAFO, da ortosen er formet til at passe til skoens hæl – uden sko risikerer du forkert støtte og belastning. Hvis du skifter sko, skal du sikre, at hælkappen har nogenlunde samme højde. Din bandagist kan hjælpe dig med at vælge den rette type fodtøj. Strømper anbefales også under KAFO'en – især hvis du oplever fugt eller sved.

Pasform og brug

For at få det bedste udbytte af din KAFO er det vigtigt, at den passer godt og bliver brugt korrekt. Din bandagist vil vise dig, hvordan du tager den på og justerer den. Tjek jævnligt for røde trykmærker – de bør forsvinde inden for 20–30 minutter, efter du har taget ortosen af. Hvis mærkerne bliver ved med at være der eller huden bliver irriteret, bør du tage kontakt til din bandagist – især hvis du har diabetes eller nedsat følesans.

Rengøring og vedligeholdelse

Din KAFO kan være lavet af plast, læder, kulfiber og metal:
  • Plastdele kan rengøres med mild sæbe og vand eller sprit – undgå høj varme og stærke opløsningsmidler.
  • Læderdele tørres af med en fugtig klud og tørres straks – de må ikke blive gennemblødte eller opvarmes.
  • Kulfiber kræver kun lidt vedligeholdelse, men kan rengøres med mild sæbe eller sprit. Hold øje med slid eller skader.
  • Metaldele tørres af med en fugtig klud. Brug syrefri olie (fx symaskineolie) til at smøre led, så de forbliver bevægelige.
Har du spørgsmål eller oplever du problemer med rengøring, brug eller komfort, står din ForMotion-bandagist klar til at hjælpe dig.
Ydelser

Vi tager udgangspunkt i dine behov

Hos ForMotion Bandagist tager vi udgangspunkt i dine behov, mål og fysiske tilstand - som vi ved ændrer sig over tid.

Nem tidsbestilling

Bestil nemt og hurtigt tid hos en autoriseret bandagist på din nærmeste ForMotion Bandagist klinik.

Tilpasning og justeringer

Vi sikrer, at dine hjælpemidler altid passer bedst muligt og tilbyder løbende justeringer efter behov.

Bevillingsspørgsmål

Vi hjælper gerne med at svare på spørgsmål vedrørende ansøgninger og bevillinger.

Henvisninger

Du er velkommen hos ForMotion Bandagist både med og uden henvisning. Kontakt din lokale ForMotion Bandagist klinik, hvis du har spørgsmål.
Find din klinik
FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de spørgsmål, mange af vores kunder stiller om vores klinik, ydelser og procedurer.

Hvordan bestiller jeg en tid?

Du kan bestille tid ved at ringe til den ForMotion Bandagist klinik, der ligger tættest på dig eller er mest praktisk for dig. Find din nærmeste klinik

Hvad kan jeg forvente ved min første aftale?

Når du kommer ind til din første på en af klinikkerne hos ForMotion Bandagist, starter vi med en indledende samtale. Vi stiller dig bl.a. spørgsmål om, hvad du gerne vil opnå ved at arbejde sammen med os. Det er med til at afdække dine behov og starte en samtale om, hvilken type løsning der kan fungere bedst for dig.

Alt afhængig af, hvilket hjælpemiddel du har brug for, skal vi evt. lave en gipsafstøbning, en 3D-scanning eller foretage yderligere målinger. Derefter vil vi lave en aftale omkring dit videre forløb.  

Hvad skal jeg medbringe til min aftale?

Det kan være en god idé, hvis du medbringer t-shirt/shorts, så vi bedre kan komme til din krop, arm eller ben (afhængig af hvilken type hjælpemiddel, du har brug for).

Hvis det er dit første besøg og du har en henvisning eller andet dokument fra din læge eller speciallæge, skal du huske at medbringe det. Hvis du har andre relevante medicinske dokumenter, som kan hjælpe os med at forstå din tilstand bedre, må du også gerne medbringe dem.

Hvordan aflyser eller flytter jeg en aftale?

Hvis du er nødt til at aflyse eller flytte din aftale, bedes du ringe til din klinik så hurtigt som muligt - helst mindst 24 timer i forvejen. Det vil hjælpe os med at give dig en ny tid så hurtigt som muligt og også gøre din oprindelige aftale tilgængelig for en anden.

Kan jeg komme uanmeldt eller skal jeg bestille tid?

Du er altid velkommen til at besøge en af vores klinikker inden for åbningstiden, hvis du har spørgsmål til vores generelle ydelser. Dog skal du være opmærksom på, at vores klinikker i Vejle og Køge kun kan besøges efter aftale.

Det er vigtigt at du bestiller tid på forhånd, hvis du: - har spørgsmål til en af vores bandagister - har brug for justeringer/tilretninger på dit nuværende hjælpemiddel - har brug for et helt nyt hjælpemiddel. Find din nærmeste klinik
Ressourcer

Nyttig viden

Vi har forståelse for, at det kan være svært eller forvirrende, når du skal finde det rette hjælpemiddel. Brug vores hjemmeside og tøv ikke med at kontakte os for at få svar på dine spørgsmål. Vi er her for at guide dig gennem hele processen.
Lokationer

Find din ForMotion Bandagist klinik

Vi har et solidt og voksende netværk af klinikker og specialister. Find den klinik, der er tættest på dig og book tid i dag.
Find din klinik
ForMotion_map-graphic_en-global
Velkommen til ForMotion
Karriere
Jobmuligheder
Kontakt os
Find klinik
Kunder
Nyttig viden
Ofte stillede spørgsmål
Send sikker mail
Fagpersoner
Om ForMotion
Region
Danmark
dansk
© Copyright 2025, All Rights Reserved by ForMotion